Projekt Noang Hai

Provinsen Noang Hai i Den Demokratiske Folkerepublik Laos er en stat i sydøstasien, som grænser op til Vietnam, Cambodja, Thailand, Myanmar og Kina.

Over halvdelen af befolkningen er oprindelige laoter, som i sin tid er indvandret fra Kina og Tibet. I dag består resten af befolkningen af forskellige bjergstammer som Hmong, og derudover bor der vietnamesiske og kinesiske minoriteter i byerne. Selv om Laos er tidligere fransk koloni, er det få af indbyggerne, som endnu taler fransk. Derimod er engelsk ved at vinde indpas. Over halvdelen af alle laoter er buddhister, mens andre tror på enten naturens   eller forfædrenes kræfter. Omkring 80 % af landets 2,5 millioner børn lever i fattigdom med begrænset skolegang, dårlige sundhedsforhold og underernæring.

En stor del af Laos’ mindreårige lever i fattigdom og mistrivsel. Børnene lever under ringe levevilkår og har ofte ikke mulighed for at gå i skole. Mange er nødsaget til at udføre børnearbejde, narkotikahandel, ungdomskriminalitet, stofmisbrug, prostitution og menneskehandel af kvinder og børn til udlandet. På Skolen Noang Hai går der 80 elever på forskellige klassetrin og 6 lærere.

Eleverne som er optaget på skolen har alle vanskelige leveforhold. Mange af børnene og deres familier lever i fattigdom. Skolen fungerer under primitive forhold, dog formår lærerne at skabe gejst om undervisningen med et smil og børnene føler sig velkomne. Lærerne har vænnet sig til at undervise uden arbejdsredskaber, såsom bøger, linealer, passer, lommeregner, kladdehæfter etc.. Lærerne og eleverne får ikke mulighed for at udvikle sig fagligt da de grundlæggende redskaber ikke findes tilgængelige, hvilket er et massivt problem for skolen som lærerne og eleverne gør opmærksom på. Folkeskolerne i Laos får ingen økonomisk statshjælp.

Beboerne og forældrene i byen som er tilknyttet skolen betaler for skolens udgifter, til trods for deres vanskelige økonomiske situation indser familierne vigtigheden af børnenes uddannelse og betaler til skolen beløb. Da beløbene fra forældrene til skolen er begrænset arbejder lærerne ofte uden løn. Lærerne er utrolige engagerede og vedholdene i forhold til at støtte børnene i at komme i skole dagligt.

CareCompagniet har støttet skolen Noang Hai med 100 skoleuniformer og skoleredskaber til alle eleverne. Alle elever har fået kladdehæfter, penalhus, lineal, passer, blyanter, viskelæder. Vi støtter skolen med mange nye og nødvendige skolebøger, for at de kan indlære ny viden og have mulighed for faglig udvikling. Alle lærere får lommeregnere og andre redskaber som er nødvendige for gennemførelse af læring. Ydermere støttes alle 6 lærere med en månedsløn for en engageret indsats.

Fremadrettet arbejdes der på et vedvarende samarbejde mellem CareCompagniet og skolen Noang Hai. CareCompagniet støtter skolen Noang Hai med at alle nystartede elever tilbydes en startpakke som består af en skoleuniform og dertilhørende skoleredskaber. Derudover finder vi det nødvendigt og meget relevant, at støtte de ældre elever videre til højere uddannelse for at fremme mulighederne for et bedre liv. Målet er at støtte de ældre elever, som har ønsker om at studere videre, ved at betale en stor del af skoleudgifterne.

Fakta:
Befolkning: 6,4 millioner. Hovedstad: Vientiane. Nationalt sprog: Lao.  Adgang til rent vand: 60 %. Dødelighed for børn under 5: 61/1000 levendefødte.

Next Post

Borgerforslag skal nu behandles i Folketinget

Scroll to top
Indhent tilbud