Med digitale værktøjer skaber vi gennemsigtighed i socialt arbejde
Med medansvar som en af CareCompagniets centrale værdier, har vi altid følt et stort ansvar for at løfte det sociale område, og være med til at skabe innovative løsninger, der bidrager til udvikling og kvalitetssikring af det udførte arbejde. Her har målet om at skabe større gennemsigtighed været en grundpille i vores arbejde, og derfor gik vi for tre år siden igang med et omfangsrig projekt i målet om at kunne levere mere gennemsigtighed på det sociale område.
I løbet af de tre år der er gået, har vi samtidig kunne mærke en øget efterspørgsel efter større indsigt i det arbejde, der leveres af organisationer som os. Medierne har i den forbindelse med forskellige programserier ligeledes sat fokus på mangel på gennemsigtighed på området, hvilket kun har gjort efterspørgslen fra kommunerne større.
Derfor er vi også stolte over, at vi nu som én af de første på området, kan levere en digital platform, hvor vores samarbejdspartnere er i stand til at følge alle arbejdsgange og processer på de indsatser, som vi leverer. Systemet understøtter tre vigtige faktorer i det sociale arbejde som er, administrationen, relationen og kommunikationen hvilket vi netop anser som tre komponenter der skaber gennemsigtighed i samarbejdet.
Alle involverede parter i indsatsen for deres eget login, således at der skabes fuld gennemsigtighed. For at gøre det relevant for brugerne, får borgeren, medarbejderen og sagsbehandleren skræddersyet deres brugeradgange, således at fokusområderne er placeret hos de rette parter, hvilket er med til at styrke det tværfaglige arbejde samt højne kvaliteten i arbejdet. ARCmanager digitaliserer handleplansmålene fra kommunen, logger alt arbejde der udføres, logger tid der bruges på den enkelte borger, samt kalenderstyrring for samvær mm. Alle data som indsamles er GDPR sikret og overholder den nyere persondatalovgivning.
Med systemet sikre vi således større indsigt og gennemsigtighed i processerne, hvilket giver rum for at fokus i stedet kan ligge på udvikling og resultater hos de enkelte borgere.
Hvis din kommune eller hvis du som sagsbehandler gerne vil høre mere om vores digitale platform og hvordan det fungerer i praksis, så kontakt os endelig. Vi kommer gerne ud til faglige caféer eller teammøder.
Recent Comments